FOREDRAG MED ASTROFYSIKER UFFE GRÅE JØRGENSEN - MARTS 2009
  HOVEDMENU

 


Liv på andre planeter?

For 10 år siden havde man ingen ide om, hvorvidt der overhovedet fandtes planeter omkring andre stjerner i Universet.
Og havde man ikke observeret sådanne planeter, kunne der heller ikke være liv, som vi kender det, andre steder i Universet.

Men det seneste årti har endelig bragt et gennembrud i søgningen efter planeter omkring andre stjerner. Man har nu observeret og målt sig frem til, at der findes andre planeter i vort Univers, og dermed er en del af grundlaget fundet for, at der rent faktisk kan være betingelser for liv, som vi kender det andre steder i Universet.

Danske astronomer er i spidsen, hvad angår udforskning af de såkaldte exoplaneter, og en af disse eksperter er Uffe Gråe Jørgensen, der er astrofysiker ved Niels Bohr Institutet i København.

Uffe Gråe Jørgensen vil på et møde i Lollands Astronomiske Forening torsdag den 5. marts 2009 fortælle om den seneste forskning på dette område.

Der er nu i de seneste 10 år fundet over 300 såkaldte exoplaneter, men de er imidlertid alle sammen ubeboelige og endda helt anderledes end nogen af planeterne i vort eget Solsystem.

Betyder det så, at vort eget solsystem er fuldstændig unikt blandt Mælkevejens stjerner, eller blot at vi har søgt på den forkerte måde?

For få måneder siden fik danske forskere fra Århus og København midler til at igangsætte det mest målrettede projekt, der eksisterer i verden, til kortlægningen af solsystemer som vort eget. Det første teleskop er nu under opførelse på Tenerife, og i løbet af de næste 5 år vil der opføres tilsvarende teleskoper 8 forskellige steder kloden rundt.

Når hele netværket af teleskoper er operationsdygtigt, vil vi endelig kunne svare på det årtusinder gamle spørgsmål: "Findes der en uendelighed af beboelige planeter derude i stjernevrimlen, eller bor vi tværtimod her på Jorden netop fordi Jorden er det eneste beboelige sted i universet?"

Det er om denne helt nye, og meget spændende forskning, astrofysikeren Uffe Gråe Jørgensen vil fortælle på mødet i Lollands Astronomiske Forening.

Tid og sted:
Mødet afholdes torsdag den 5. marts 2009, kl. 19.30 på Halstedhus Efterskole i Halsted ved Nakskov i bygningerne på den tidl. Halsted Skole, der nu ejes og avendes af Halstedhus Efterskole, som Lollands Astronomiske Forening har et glimrende samarbejde med.

Der er gratis adgang til dette spændende foredrag, og alle er velkomne.



Illustrationer:


Astrofysikeren Uffe Gråe Jørgensen



En tegners opfattelse af, hvorledes en exoplanet kan se ud

Download invitationen som pdf. fil
  GODE LINKS


 


Danmarks nye centrale astrofoto galleri
 



 


Tjek det aktuelle vejr
 


 

Solnedgang fra Iran
Film og billeder