MARIBO METEORITTEN
  HOVEDMENU

Tusindvis af danskere - men især masser af mennesker på Lolland-Falster - så det kæmpemæssige lysfænomen, der oplyste aftenhimlen ved godt 20-tiden lørdag den 17. januar 2009.

Det viste sig at være en meteorit, der med stor fart ude fra rummet trængte ind i Jordens atmosfære over Østersøen og Lolland-Falster og dernæst eksploderede.

Dette var i sig selv en interessant begivenhed, men det blev en virkelig videnskabelig sensation, da det efterfølgende lykkedes den tyske meteoritforsker Thomas Grau ved ihærdig eftersøgning at finde rester af den nedfaldne meteorit, der nu er erklæret danekræ og har fået navnet Maribo.

Herunder har vi samlet historien om hele forløbet,  fra det første lysglimt til meteoritten fik navnet Maribo Meoritten.
 

17.1.2009:  LYSGLIMTET

Video af meteornedslag fra d. 17.1.2009.

Et kraftigt lysglimt fra en metor oplyste kl. ca. 20.10 himlen over det meste af Danmark, inkl. Lolland og Falster.  Glimtet kunne også ses i Sverige,  hvor denne video blev taget:
 
Trolig meteor lyste upp himlen
Roger Svensson hade precis riktat en övervakningskamera som han höll på att testa ut genom fönstret när himlen lyste upp vid gården i Svensköp. Först trodde han att det var frågan om ett fyrverkeri. Sedan förstod han att det var något mycket kraftigare.
Film: 17 januari 2009

Læs mere om meteoren og folks oplevelser:


13.3.2009:  RESTER AF METEORITTEN ER FUNDET PÅ LOLLAND:

Den tyske meteroritjæger Thomas Grau fandt i sidste uge en del af meteoritresterne fra den meteor som oplyste himlen over det meste af Danmark, sydsverige og det nordlige Europa.

Forud for fundet var gået uger med interviews af øjenvidner og beregninger af banen.

Det er en sensation at det er lykkedes at finde disse små meteorit rester, og fundet vil bidrage med mere viden om Solsystemet fra en tid før Jorden blev dannet.

Meteorit fundet på Lolland 2009

Meteoriteksperten Thomas Grau med sit sensationelle fund fra Lolland.
En af de små meteoritstumper. Meteoritten kendes blandt andet på den sorte smelteskorpe, og på de meget karakteristiske partikler der er indlejret i stenen.
Foto: Geologisk Museum.



Thomas Grau på besøg hos Ole Henningsen, (Lollands Astronomiske Forening)
under abejdet med at indsamle data om meteoren.


 

 




Læs mere om det sensationelle fund på disse sider:

Københavns Universitet - Geologisk Museum
Folketidende.dk
Politiken.dk

TV2-øst.dk

 


29.5.2009:  Meteoritten fra Lolland hedder Maribo og er ældre end Jorden.


Nu har meteoritten, der faldt ned på Lolland 17. januar i år, fået navn.
Den hedder nu Maribo, fortæller lektor Henning Haack, der er kurator for den omfattende meteoritsamling på Geologisk Museum i København.

Meteoritter får altid navn efter det sted de er faldet, og da denne meteorit blev fundet et par km sydvest for Maribo, fik den navnet Maribo.

Meteoritten er samtidig blevet registreret i en international database over anerkendte meteoritter. Når det først sker nu, skyldes det, at der skal laves en række undersøgelser af fundet før den anerkendes som meteorit.

Først og fremmest skal man selvfølgelig kunne dokumentere at der rent faktisk er tale om en meteorit, og man skal bestemme hvilken type meteorit der er tale om. Man skal også levere en beskrivelse af meteorittens tilstand, mineralsammensætning og kemiske sammensætning.

Derudover skal man aflevere en del af den til et museum, hvorfra forskere fra hele verdenen kan låne materiale til videnskabelige undersøgelser.

Maribo meteoritten viste sig at være en såkaldt kulkondrit af type CM. CM kulkondritter er både sjældne og videnskabeligt set særdeles interessante, da de bl.a. indeholder en lang række organiske stoffer såsom aminosyrer fra solsystemets oprindelse.

Sidste gang der faldt en meteorit af denne type var i Japan i 1986. De indeholder også noget af det ældste materiale fra solsystemets oprindelse.

De ældste partikler i den nye meteorit er 4567,2 millioner år gamle - eller ca. 30 millioner år ældre end Jorden.

I Danmark bliver alle nyfundne meteoritter erklæret Danekræ og skal afleveres til staten.

Maribo meteoritten opbevares derfor i den danske meteoritsamling på Geologisk Museum i København. Der er allerede stor interesse fra hele verden for at få lov til at studere meteoritten. Der er derfor god grund til at tro at nogle af de oplysninger om vores solsystems oprindelse, som meteoritten har gemt på i 4,5 milliarder år, snart kommer frem i lyset, slutter lektor Henning Haack.

Da meteoritten eksploderede under sin nedtur gennem atmosfæren højt over Lolland, er der med stor sandsynlighed faldet adskillige stykker af den ned flere steder. Der indleveres til stadighed forskellige typer af sten og andre materialer, der ser ejendommelige ud eller er fundet på et måske usædvanligt sted. Dog hidtil uden meteorit-held.

Selvom den 30 gram store meteorit blev fundet sydvest for Maribo af tyskeren Thomas Grau, kan der sagtens tænkes faldet flere større fragmenter af meteoritten ned i området vest for Hillested i retning mod Christianssædeskoven og længere vestpå i en udstrækning på 1 - 2 km nord og syd for dette område.

Skulle man have fundet stykker af grålige sten evt. med en tynd mørk overflade, så er forskerne stadig interesserede i at høre nærmere herom.

Mange hilsner
Ole


Ole Henningsen
Duegård, Højrebyvej 59
4920 Søllested

tlf. 54 94 11 69
oleh@post1.tele.dk

 


Henning Haack studerer meteoritkandidater



Ole Henningsen studerer meteoritten MARIBO



Meteoritten MARIBO under mikroskop-udsnit

Se billedet i fuld størrelse

 


Og til sidst:  Findes der mon flere rester af meteoritten?


Led efter flere meteoritter!
Selv om det nu er længe siden meterittan faldt ned,  er der stadigt en mulighed for, at der kan være flere meteoritdele spredt rundt på Lolland.

Henning Haack beder derfor folk på Lolland i området omkring Maribo og sydpå mod Rødby om at tage et ekstra godt kig på deres græsplæner og i tagrenderne.

Hvis man er så heldig at finde noget der ligner meteoritten på disse billeder, så skal man først tage et billede af genstanden på fundstedet, og derefter forsigtigt lægge den i en plastikpose som lukkes omhyggeligt.

Og så er det vigtigt at opbevare meteoritten køligt, og IKKE lade magneter komme i nærheden af den.

Til slut kan man henvende sig til lektor Henning Haack på Geologisk Museum for at få en aftale om en undersøgelse af
genstanden på tlf. 35 32 23 67.

I tilfældet af, at der virkelig er tale om en meteorit, vil det betragtes som det man kalder Danekræ, og finderen vil derfor modtage findeløn.

Henvendelse kan også lokalt ske til Ole Henningsen fra Lollands Astronomiske Forening på tlf. 54 94 11 69 eller e-mail.

Læs også Folketidende.dk - Lokal meteormand: Kom, lad os lede

Samme artikel i pdf.format for Adobe Reader


OBS!!!

Videoklips fra overvågningskameraer fra d. 17. januar kl. ca. 20.10,  da meteoritten gik igennem atmosfæren,  kan være til stor hjælp med at finde flere rester.

Har man stadigt videoklip fra den aften kan man kontakte Ole Henningensen på tlf. 54 94 11 69.

Overvågningskameraer fra Lollands Trælast A/S i Rødby fangede lysglimtet og havde dem heldigvis stadig.

Se videoklip her   wmv.fil  10MB

Ole Henningsen har lavet en rapport med billeder fra disse videoklip, samt præcis information om området og kamereplacering.

Rapporten kan ses her    (pdf.fil  1,7MB)

 
  GODE LINKS


 


Danmarks nye centrale astrofoto galleri
 



 


Tjek det aktuelle vejr
 


 

Solnedgang fra Iran
Film og billeder